Den store slæderejse – Lørdag

Vi havde set frem til det en hel uge. Siden sidste weekends slædetur på små 3 timer, var det endnu engang blevet weekend og tid til en slædetur til Moriusaq. En lille inuit fanger bygd, men 20 registrerede indbyggere. Det vil sige, om sommeren er der nok 20, men ikke på nuværende tidspunkt, hvor eneste livline til byen er en helikopter der lander en gang imellem. Ellers foregår alt med hundeslæde eller snescooter. Der er 38,5 km til Moriusaq via havisen.

Aftalen var at mødes med fangerne ved pavilionen – samme sted som vi tog afsted fra sidste weekend. Vi skulle være der mellem 12 og 12.30 og vi var selvfølgelig kommet lige sent nok op. Vejret havde truet med at ødelægge turen, det havde sneet kraftigt nogle dage forinden, og der var optræk til storm aftenen før. Vi skyndte os at blive klar og fik alt det arktiske kluns på. Selv om det var halvvarmt, det vil sige ca. -16 grader, kunne det godt blive koldt ude på havisen. Vi var klar ved slæderne kl. 12.40, men der var ingen fangere til stede. Vi ventede lidt, men fik kort efter at vide at fangerne var i Dining Hall og skulle hentes. Jeg kørte derfor retur til Dining Hall for at hente dem. De var dog taget i BX’en, vores butik, for at proviantere. Jeg fik dem hentet og vi var klar lidt over 13. Vores slædeførerer hed Jacob og Jørgen.

Slæderne blev hurtigt pakket og vi kom afsted. Sigtbarheden var dog en smule dårlig, men det klarede hurtigt op. Kulden virkede ikke til at være noget problem – vi havde da også godt med tøj på. Christian fik en slæde for sig selv, og Michael og jeg satte sig på den lidt større slæde med et par flere hunde. Man skal lige vænne sig til lugten af hundeprutter inden man er helt klar – den dunst kommer igen og igen hele turen! Afsted gik det og vi forventede at se Moriusaq lidt senere end 5 timer efter. Turen skulle tage 5 timer, men pga den dybe sne på isen, ville det nok tage lidt længere.

Humøret var dog højt og hundene gjorde det godt. Ind imellem nåede kulden ind til fingrene eller tæerne og vi måtte af slæden og gå eller løbe lidt. Varmen kommer hurtigt, når man skal løbe i det kluns!! Billeder blev der også taget mange af. Der var dannet en ring om solen pga nogle høje skyer. Dette, og isbjergene der var frosset fast i isen, gav mange gode motiver. Vi havde håbet på at se nogle sæler og nogle isbjørne, så der blev kigget grundigt efter rundt på isen.

Efter ca. 3 timer og nogle få pauser viste GPS’en at vi var halvvejs til målet. Vi blev mødt af 4 snescootere på vej tilbage til basen fra Moriusaq. Nogle andre fra basen havde taget en snescooter tur i stedet, og de kunne fortælle os at turen til Moriusaq kan gøres på 30 minutter oven på sådan én… Oplevelsen taget i betragtning er nok bedre med 8 km/t i stedet for op til 180 :). Vi stod og snakkede lidt inden vi fortsatte. Sneen var godt nok blevet dybere og hundene var ved at blive trætte. Jo længere solen kom ned over horisonten, jo koldere blev det også.

Humøret dalede en smule mens de trætte hunde satte farten ned til omkring 5 km/t pga endnu dybere sne. Utallige gange troede vi at vi så Moriusaq, men det viste sig bare at være isbjerge i horisonten. Solen var gået ned og det var blevet godt koldt. Der var intet at gøre andet end at hjælpe hundene lidt og få varmen ved at løbe lidt engang imellem. Eneste mulighed når nu man er små 30 km ude over havisen – hvor skulle man tage hen? Samtidig havde vi ikke spist siden middag og klokken nærmede sig nu 20 – Maden vi havde med var godt nede i rygsækken og stivfrossen, så den kunne vi ikke rigtig bruge.

Langt om længe så vi dog Moriusaq. Tror klokken var 20.20 eller noget, da vi så husene i den lille bygd. Jeg havde stoppet min fotosafari, for at spare batterierne i kulden og det var alligevel ikke lyst nok til at tage gode billeder. Vi og hundene kæmpede os det sidste stykke vej ind til Moriusaq, hvor de få indbyggere, der kunne tælles på fingrene, hvis de ikke var så kolde, tog imod os. Vi fik en rigtig god modtagelse. Det er helt klart nogle meget flinke mennesker.

Vi blev inviteret ind i den første fangerhytte for at få varmen. Der var varmt. Et rum var der opvarmet af en olieovn. Alt var placeret rundt ved væggene for at give plads på gulvet. Det var tydeligvis noget primitivt over at leve sådan, men der stod da både fjernsyn, radio og pc. Efter at have fået varmen blev vi ført op til vores overnatningssted. Et forsamlingshus, med skolestue i den ene ende og kirke i den anden. Her så det ikke så primitivt ud. Skolestuen og kirkerummet kunne, hvis man ikke havde set huset udfra, være rum fra en dansk bygning. Dog var der ingen rindede vand på denne årstid. Vand skulle hentes fra isblokken uden for i form af is, som man så smeltede i en gryde på komfuret. Toilettet bestod af en spand med en gul pose og nogle flasker sanitærrens. Der var heller ikke meget toiletpapir tilbage, men det gjorde jo ingenting, når nu ens rejsekammerater ikke kan bruge en sådan luksus installation af et toilet 🙂

At varmen ikke havde været tændt i bygningen i et stykke tid, kunne vi ikke mærke med det samme. Men da vi havde fået pakket ud og smidt overtøjet kunne det godt mærkes. Varmen var dog tændt nu, og temperaturen steg hurtigt. sandwichene, kagerne og kiksene som vi havde med hjemmefra blev taget frem og kameraudstyret lagt til optøning. Der skulle spises…. når maden langsomt var tøet op…. Til vores held var kaffen i termokanden, vi havde taget med fra basen, stadig ikke kold. Der gik hurtigt lejrskolestemning i os og der blev snakket og grinet en del ved bordet. Den grønlandske radio var også garant for en del morskab.

Soveposerne blev lagt ud og der gik ikke lang tid inden vi faldt i søvn. Det havde været en hård dag. Det skal dog siges at ingen har et sovehjerte som Michael. Der gik vel højest et enkelt minut inden han startede med at snorke, hvilket nok gjorde at Christian og jeg ikke faldt i søvn nær så hurtigt som vi kunne have gjort!

ZZZZZzzzzzzzzz

To be continued…..

 

One thought on “Den store slæderejse – Lørdag

  1. Here, are the characteristics of the perfect internet site design company.
    Truthful: Honesty is a vital function of the best web site design firm.
    You will need to also clearly define your necessities and aspirations for the brand new net site.

    The corporate should even have competent and experienced staff, who will design and implement the
    web site. Many people exactly who enjoy betting and taking odds have
    transformed sporting activities bets in an exilerating exercise.
    Throughout Sportwetten bonus ohne einzahlung activities bets, there’s a proclaimed difference concerning individuals who bet upon sporting occasions and purchase, those precisely who location wagers and shed.
    If you would like to check ones give in making sporting activities
    bets any rewarding action, there are tons regarding points you will have to appreciate
    to make sure ones accomplishment. Having a specific inclination primarily based on sentiment can result
    in any gambler making unhealthy bets options.
    Should you be any prudent gambler that you must strive
    to get all the info as you’re in a position previous to mainly making transfer of your funds.
    Consequently, you might want to learn by way of
    the client’s suggestions which are managed on their site.
    You must always search for an organization with a very good
    repute for adhering to the due dates and following
    the client’s instructions.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *