Hundeslædetur på havisen

Når man er i Grønland kommer man ikke uden om, at der her lever et folkefærd, som stadig holder ved de gamle skikke og måder at leve på. Rundt om basen ligger en række bygder, hvor fangere stadig kører på hundeslædetur og jager sæler, isbjørne og andet vildt for at forsørge deres familie. Det er derfor et must når man nu er her, at prøve en tur på hundeslæde.

Onsdag i denne uge kom fangerne ind til den gamle landsby, Dundas. Vi var en 3 stykker der tog over for at hilse på dem onsdag aften. Christian, Maria og jeg, tog afsted efter arbejdstid. Christian havde været ude på en længere tur med fangerne fra Savissivik til basen, så han kendte fangerne i forvejen. Det var spændende at se fangerne og deres hunde, selvom man undrer sig over at der så tæt på basen kan være mennesker der lever på denne måde.
Continue reading

Vi vågner lige så langsomt :)

Basen er begyndt at vågne op. Foråret er over os og der sker lige pludselig en del mere end da basen var indhyldet i mørke fra morgen til aften. Selv en dag som i dag mærker man en smule varme fra solen, selvom termometeret viser -25 og chillfaktoren er under -30. På et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid skal vi nok alligevel indstille os på plusgrader, regnvejr og mudder, men den tid, den sorg. Allerede nu står den på solskin det meste af dagen. Selv ved midnatstid er det langt fra mørkt, selvom solen dog er gået ned. Midt i maj skal vi igen til at vænne os til sol 24 timer i døgnet.
Continue reading