Det er her det sner :D

Det er ved at være noget tid siden jeg sidst satte mig og skrev i denne dagbog. Det skyldes dog ikke at der ikke er sket noget siden sidst. Der er derimod sket en masse. Tiden heroppe går stadig meget hurtigt og der sker så meget at det er svært at få det hele med. Faktisk har jeg stadig følelsen af at jeg lige er landet og alligevel er der nu gået over 3 måneder og jeg har nu overstået min prøvetid – det hedder så tillykke – tak! Det betyder også at der nu er lidt over 2 måneder til min første ferie, som starter den 29. november, hvis vejret er med os.

Årstiden heroppe er ved at bære præg af vinter. Vi rammer snart jævndøgn og temperaturen svinger konstant omkring de 0 grader. Den første sne har også ramt os, men den er ikke blevet liggende på basen. Dog er bjergene omkring basen iklædt et flot hvidt lag. Den seneste uge har budt på solskin fra en skyfri himmel og ingen vind. Det ser således ud til at jeg kommer til at vente noget endnu, inden jeg oplever den første vinterstorm. Stormsæsonen er dog startet, hvilket betyder at de store vandreture må vente til efter maj måned næste år.

De seneste uger har båret præg af mange forskellige ting her i Thule. Vi har gennemgået en række inspektioner af basen, blevet ramt af sparekniven og lufthavnen har haft travlt med at flyve diesel til Station Nord i Nordgrønland og Alert i Nordcanada. I forbindelse med sidstnævnte, var det planlagt at vi skulle have afholdt et sportsstævne mod canadierne fra Alert. Jeg havde meldt mig til holdet og har derfor brugt de sidste mange uger på at træne forskellige sportsgrene. Selvom jeg har været fast inventar i fitness og sportscenteret de fleste dage i disse uger, er det foregået helt uden skader…. mon jeg er ved at komme i form :o) Til vores store skuffelse endte det dog med at Alert meddelte os, at de var så langt bagud med beflyvningen med diesel, at de ikke kunne afse folk til sportsstævnet. Til vores held var der så alligevel ca. 150 canadiere her på basen i forbindelse med missionen, og så måtte vi jo konkurrere med dem.

Det er vist nok mange år siden at Thule har vundet dette stævne. Det valgte vi at lave om på. Canadierne måtte tage i klubben og drikke gravøl efter at vi tævede dem i samtlige discipliner! Det drejede sig om fodbold, basket, volley, dodgeball og hockey. Hockey var nok det sjoveste at slå dem i… Det er jo deres nationale stolthed! De så nu heller ikke glade ud da bolden røg i nettet under golden goal efter 6-6 i ordinær spilletid – hvilket vil sige 60 minutter!!! Det var hårdt!

Da vi nu ikke kom til nordcanada, var jeg klar, da der blev åbnet for at man kunne komme med flyet til Station Nord og besøge folkene deroppe. Station Nord ligger noget nordligere end Thule, men i den modsatte side… det vil sige længere ovre mod østkysten. Vi blev taget med af et ældre ukrainsk fragtfly sammen med 40000 liter diesel. Det var noget af en oplevelse. I snuden af flyet var der et stort glasparti, hvor vi kunne ligge og tage billeder af landjorden under os. De fleste brugte tiden på en lur, mens vi andre udforskede flyet og tog billeder. Turen varede ca. 2 timer og så var vi på Station Nord. Stationen er kontrolpunkt for Siriuspatrujlen og bemandes året rundt af 5 mand – dog med lidt udskiftning. Vi kom derop i ca. 10 graders frost og frisk vind. Det hev lidt i kinderne og det kunne godt mærkes at man ikke lige var vendet til dette allerede i september. Vi fik en snak med folkene og deres hunde, fik taget nogle billeder og da den fragtede mængde diesel så var tappet af gik turen hjem til basen igen – lige til aftensmaden. Det var en fed tur, som jeg helt sikkert vil forsøge at komme med på når muligheden byder sig igen til foråret. Billeder må i stadig vente med, har ikke fået fat på digitalkameraet endnu 🙁

Da jeg kom hjem slugte jeg aftensmaden og susede videre til hockey… ja endnu mere sport! Men den genvundne form skal jo bruges til noget, så hvorfor ikke give den hele armen og komme hjem til barakken med en forstuvet fod – endnu engang!! Skaderne vil åbenbart ikke slippe mig!

Som sagt er min forstuvede fod ikke det eneste negative der er sket heroppe på det sidste. Sparekniven har ramt i Thule. Heldigvis har ledelsen sørget for ikke at gøre det til en stor fyringsrunde. Der er så vidt muligt blevet rokeret rundt på medarbejdere og enkelte har fået fyresedlen. Det er lidt trist, men det har ikke kunnet mærkes på den overordnede stemning på basen.

Ellers går det godt heroppe. Jeg klager ikke. Det var lidt en drøm for mig at komme herop tidligere og mine forventninger har ikke været for høje. Der er ting der har overrasket mig og ting der ikke var helt som jeg regnede med, men det har været til den positive side. Jeg er stadig glad for at være på Thule, og ved faktisk ikke helt om jeg vil hjem igen :o) Rolig nu – så let slipper i heller ikke!