Sol, sne og is!

Solen fandt for lidt over en måned siden tilbage til basen og de lyse timer er vendt tilbage. Dermed er også årstiden for ture ud i naturen begyndt. Varmen har ikke rigtig indfundet sig – der går lige noget tid endnu. Den første rigtige gåtur ud, var sidste weekend. En tur ud over havisen fra havnen til Dundas village og retur igen.

Klokken 16 en højhellig lørdag eftermiddag stod vi 6 personer klar ved havnen, godt pakket ind for at modstå de omkring 25 frostgrader som dagen bød på. Ellers et fantastisk vejr. Solen skinnede gennem et par høje skyer.
Continue reading

Glædelig Jul og godt nytår!

Her fra det kolde nord skal lyde en rigtig glædelig jul og et godt og sikkert nytår, til alle jer der kigger forbi denne side. Et af mine nytårsfortsætter vil blive at opdatere denne side noget mere – at fortælle hvad jeg laver og komme med flere historier heroppefra.

Starten på dette nytårsfortsæt er et nyt thulerejen.dk design og et nyt fotoalbum. Et album som jeg her lige på falderebet til det nye år, har opdateret, med en hel række nye billeder.

Kig endelig ind forbi – tak for 2011 – vi ses i 12.

It has been remade!

Siden har nu eksisteret i over 5 år – ja, hele den tid jeg har været på Thule.

Det er nu tid til at ændre det gamle design. Jeg var stoppet med at skrive i dagbogen, der har ikke været opdateret billeder længe, så nu forsøger jeg, at forny siden og skabe en smule interesse for siden hos mig selv og andre igen.

Håber i stadig støtter op og kigger forbi. Der kommer til at ske en hel del her på siden i de kommende uger.

I mellemtiden kan den gamle side stadig tilgåes på www.thulerejen.dk/old/

Hilsen Thulerejen!